Velkommen til dv-academy.dk - Internetbaseret Vognmandsuddannelse
DV Academy A/S er en "vognmandsskole" for dig, som gerne vil opnå at have tilladelse til godskørsel for fremmed regning eller blive godkendt som ansvarlig leder i et selskab uden at skulle på skolebænken. Du har mulighed for at læse alle emner op via internettet i dit eget tempo, og tage de tests, som er indlagt i uddannelsen, og efterfølgende tilmelde dig til den afsluttende eksamen.
Når du er tilmeldt hos DV Academy A/S har du tillige mulighed for at få almindelig klasseundervisning sammen med de øvrige kursister, som har valgt at tage uddannelsen som tilstedeværelsesundervisning hos vores samarbejdspartner, www.dansk-vognmandsskole.dk
Du har mulighed for ialt at komme til fem hele dages undervisning, hvis du føler behov for at få noget undervisning i stedet for at læse selv.
Den afsluttende prøve kan aflægges i Aarhus (Brabrand) eller København (Ishøj). Der er ingen faste prøvedatoer, det tilstræbes dog, at prøver bliver afholdt samlet.
Vi har god erfaring med vores fjernundervisning, som afspejles i den flotte statistik for første gangsprøverne. Stor selvdeciplin, gode læse og regne egenskaber er nøgleordene bag denne succes.
DV Academy A/S er godkendt af Trafikstyrelsen til at undervise dig via Internettet.
Prisen er kr. 24.000,- inklusiv materialer, hot-line og op til 5 dages undervisning.
Vi giver dig tillige mulighed for frit at vælge imellem vore gode tilbud lige fra budget og vejledning om ansøgning af vognmandstilladelse til du skal have dit eget navn på døren. Alt dette er selvfølgelig inkl. i vores i forvejen favorable pris.
Vi har mange professionelle samarbejdspartnere indenfor transport og har selv en stor erfaring med uddannelse af vognmænd og ansvarlige ledere, selskabets direktør underviser og rådgiver selv, hvilket ca. 4.540 kursister har haft glæde af.
Vores store erfaring med undervisning af kommende vognmænd, er din garanti for, at du udover at bestå kurset også forlader "skolebænken" med et bevis, som gør dig egnet til at drive din egen vognmandsforretning og/eller være ansvarlig leder. Skulle du senere hen komme i tvivl om et eller andet, er du selvfølgelig altid velkommen til at vende tilbage og få svar på dine spørgsmål.
Mange af vore samarbejdspartnere har selv prøvet på egen krop, at gå fra den trygge hverdag til en tilværelse som selvstændig erhvervsdrivende, dette gør at undervisningen og rådgivningen foregår i øjenhøjde, hvor ingen spørgsmål er dumme, men blot et udtryk for, at du gerne vil have orden i dine sager fra starten af.
Vi glæder os til at byde dig velkommen i vores univers.